I dag er vi ikke så snerpede, sådan som for 50 år siden. Vi taler frit og højlydt om sex. Sexologer står frem i forskellige paneler og fortæller os, at sex er sundt. Vi taler om, at det er helt fint at bruge sexlegetøj – både som singles eller i par – se her. Vi ved alle sammen også udmærket godt, hvad en dildo er. Nogle af os har også hørt, at dildoer blev brugt tilbage i oldtiden. Der er mange arkæologiske fund, der viser, at både par, mænd og kvinder hver for sig, brugte dildoer. Men er vi virkeligt så frisindede, som vi bilder os ind?
Går du i sexshops?
Der er jo ikke nogen, der taler højt om det, når de fx har været inde i sexshoppen Private Play for at købe nyt sexlegetøj eller frækt undertøj og lingeri. Men vi taler gerne højt om den lækre bøf vi købte hos slageren. Du ser ikke en eneste kvinde – eller mand – i toget, som er ved at pakke sin nye dildo ud. Men du ser ofte en kvinde eller en mand pakke en ny mobiltelefon ud for at kunne beundre den.
Ok, måske sætter jeg tingene lidt på spidsen. Sex er en privat sag. Men alligevel. Det er ikke usædvanligt, at en ung kvinde viser sin veninde, hvilke røverkøb hun gjorde i anledningen af udsalget. Men viser hun hende også det smukke lingeri, som hun også købte? Det forbliver nok ved et par smarte bukser og en flot bluse. Der er ikke noget med, at det frække undertøj skal pakkes ud og vises frem i S-toget.
Måske halter frisindet lidt
Nej, jeg tror ikke, at vi virkeligt er så frisindede, som vi måske opfatter os selv som. Vi har stadig nogle tabuer omkring sex og sexliv. Vores eget. Vi taler meget generelt om sex, som en del af vores fysiske og menneskelige behov. Vi taler ofte om sex i forbindelse med følelser – kærlighed – og ja, vi er først for nyligt begyndt at tale om sex imellem mennesker af samme køn. Og så taler vi meget om seksualitet og alle de der køn, der findes imellem kvinde og mand. Måske er det et skridt på vejen til. at vi bliver frisindede. Men der er stadig lang vej.
Ville du fortælle din mormor det?
Ville jeg selv fortælle min mormor om det nye stykke sexlegetøj, jeg købte? Den der dildo? Ville jeg fortælle hende om hvilket frækt undertøj, jeg tager på, når jeg skal ud og score en mand? Eller ville jeg vise hende et sæt lingeri, som jeg ved, jeg vil blive rigtigt glad for, når min kæreste kommer forbi? Nej, det ville jeg da ikke. Så langt er jeg ikke kommet endnu. Men erkendelsen af, at vi alle godt kan lide sex og bruger sexlegetøj er måske et skridt på vej hen imod det samfund, vi ønsker os: Et samfund hvor det er acceptabelt at sige det højt, når dildoer, andet sexlegetøj og frækt undertøj bliver taget i brug, fordi sexlivet ikke fungerer.
Der er jo ingen, der taler om dårligt sexliv, når de sidder i toget på vej hjem. Nej, den samtale sker kun i fuld fortrolighed hos en sexolog.